Henrik Ibsens skrifter

Af ​Deres brev ser jeg med beklagelse at det endnu ​ikke står godt til med Dem. Men jeg må på det bestemteste fraråde Dem at komme hid. For det første er nu nemlig München aldeles ikke noget anbefalelsesværdigt opholdssted for Dem. Tvert imod! Og desuden vil De ikke træffe mig her da jeg netop står i begreb med at ​rejse bort for længere tid. Heller ikke vilde jeg kunne give Dem noget råd i ​det omskrevne anliggende. Den afgørelse, De nu har fået, var jo ikke andet, end hvad

Faksimile

der måtte ventes. Det bedste for Dem vilde derfor utvilsomt være om De med al opdrivelig energi vilde lægge an på at slå hele den sag ud af tankerne. At jeg nogensinde skulde have antydet for Dem at jeg havde et råd i baghånden og lovet at meddele Dem dette, tager De bestemt fejl i. Og jeg forstår heller ikke, hvad jeg dermed skulde kunne have ment. – Det eneste, De efter min mening nu har at gøre, det er at rette hele Deres vilje på at vinde den tidligere arbejdskraft tilbage, og De må ikke ​mistvile om at dette vil kunne lykkes Dem såfremt De blot ufravigelig lægger Deres livsførelse ind i det rette spor. – Tilgiv min uforbeholdenhed og modtag en hjertelig hilsen fra Deres hengivne